RepairCamps på Skoleskemaet
Om projektet

RepairCamps på Skoleskemaet
Om projektet

’RepairCamps på Skoleskemaet’ er et videnskoncept, der er støttet af Spar Nord Fonden og udviklet af AAU Design Lab som en overbygning til pilotprojektet ’RepairCamps’, hvor elever i 4.-6. klasse reparerede medbragte defekte produkter.
Det 3-årige projekt ’RepairCamps på Skoleskemaet’ bygger ovenpå RepairCamps. Målet at få viden om reparation i form af repair camps ud på landets skoler og ind i fagene på mellemtrinnet: Håndværk & Design, Natur/Teknologi, Dansk, Historie, Matematik og temauger.
Forskningen ved AAU Design Lab viste, at 80% af børn i 12-års alderen aldrig har åbnet et teknisk produkt.
Samtidig gør virksomhederne det sværere at åbne og reparere produkterne, hvorfor flere bliver umyndiggjort i forhold til at reparere teknologiske produkter. Det resulterer i et samfund, der mister sin evne til at reparere og et accelererende forbrug, der ikke er bæredygtigt (Europe-kommissionen, 2020). Derfor har børn brug for kompetencer, viden og tiltro til egne evner for at kunne overvinde disse barrierer (Laitala et al., 2020).
Med ’RepairCamps’ har vi erfaret, at AAU Design Labs problembaserede og elevundersøgende tilgang gjorde den ellers uoverskuelige reparationsagenda håndgribelig, sjov, selvtillidsgivende og fællesskabende for eleverne. Det styrkede elevernes handlekompetencer, tro på egne evner og gav dem reparation, som et glædesfyldt og overraskende alternativ til brug-smid-væk.
Når eleverne medbringer og reparerer hverdagsrelevante ting, skaber de reel værdi, som rækker ud over skolen - den tages med hjem, deles med familie og venner og bliver til noget, der skaber værdi for andre gennem samtaler og fællesskab.
80% af børn
i 12-års alderen aldrig har åbnet et teknisk produkt. Det viser forskning fra AAU Design Lab.
Målet er
at få viden om reparation ind i fagene: Håndværk & Design, Natur/Teknologi, Dansk, Historie, Matematik og temauger.
Information om projektet:
- Støttet af: Spar nord fonden
- Støttet med: 2.994.100 (2.990.000) (3.000.000)
- Periode: 2025-2028
- Projektejer: Linda nhu laursen
