Design associeres ofte med noget positivt – noget, der gør livet lettere, bedre eller smukkere – og spiller en afgørende rolle i vores hverdagsliv. Men design har ikke altid udelukkende gode intentioner: det kan også have negative konsekvenser, især når det bliver ekskluderende eller diskriminerende.

Gennem afhandlingen undersøges, hvordan nogle af samfundets mest udsatte borgere oplever, at design medvirker til at ekskludere dem fra visse områder i byen. Disse udsatte borgere inkluderer personer, der lever i hjemløshed, øldrikkere eller andre ”uønskede” personer, som oplever, at de bliver presset rundt i byen af diverse designinterventioner.

Formålet med afhandlingen er at skabe ny viden om social eksklusion og eksklusionsprocesser i byens offentlige rum, samt at synliggøre og skabe dialog om den type design, der ekskluderer. I afhandlingen undersøges fænomenet ekskluderende design ud fra tre perspektiver: Hvad er det? Hvordan opleves det? Og hvordan kan vi skabe dialog om det?

Afhandlingens empiriske materiale er baseret på en eksplorativ undersøgelsestilgang med over 15 personer, der lever eller har levet i hjemløshed. Herudover er en lang række øvrige aktører inddraget, herunder politikere, ejendomsejere og designere, for også at involvere dem i projektet. Det empiriske materiale er primært indsamlet i København, og sekundært i Aarhus, Odense og Aalborg, Danmark.

De empiriske undersøgelser viser, at der er en bred vifte af designinterventioner, som personer i udsathed eller hjemløshed oplever som ekskluderende. Gennem analysen inddeles de forskellige typer designs i en typologisering, opdelt i fem forskellige typer: 1) byrumsinventar, 2) tekniske installationer, 3) barrierer, 4) fravær af 'materiale', og 5) skilte. Derudover er der i en case-orienteret tilgang udvalgt mere end 13 informationsrige og varierende eksempler på byrum, som viser noget ’særlig problematisk’ i forhold til social eksklusion.

De empiriske undersøgelser viser, at ekskluderende design opleves: 1) kropsligt ved at påføre kroppen tryk og pres, 2) magtudøvende ved at påvirke den enkeltes adfærdsmønstre og handlingsmuligheder, 3) som uværdigt, usolidarisk og ødelæggende, fordi designet påvirker den enkeltes liv og overlevelsesstrategier, 4) som en stressfaktor i det i forvejen ofte kaotiske og ustabile liv, og 5) afvisende ved at påvirke den enkeltes meningsfulde aktiviteter i byens offentlige rum.

De empiriske undersøgelser viser ligeledes, at de aktører, som designer eller træffer beslutninger om denne type design, retfærdiggør det med udgangspunkt i ”legitime rationelle positioner” som eksempelvis: at ville skabe ”kontrol af...”, ”funktion til...” eller ”tryghed for...” i det offentlige byrum.

Afhandlingen indeholder fem dialogvignetter, der sigter mod at skabe dialog om temaer som ret, rimelighed, muligheder, etik og moral i forbindelse med design og designprocesser. De fem dialogvignetter præsenteres som prototyper og designidéer, der har potentiale til at inspirere fremtidige dialogbaserede initiativer om ekskluderende design.