Af Søren Mølgaard, AAU Kommunikation og Public Affairs

Da en frivillig fik en god idé

Det hele begyndte, længe før han trådte ind i forskningsverdenen. Mere specifikt på Nørrebro. Som frivillig i Ungdommens Røde Kors på værestedet Plexus stiftede Ali Adjorlu bekendtskab med ensomme og socialt udfordrede unge.

“Jeg mødte mange unge, som havde svært ved at navigere sociale situationer i den virkelige verden, men som ofte var dygtige til at skabe relationer gennem computerspil,” fortæller han.

Den oplevelse plantede et frø, da Ali var færdig med sin kandidat på Aalborg Universitet: Kunne hans baggrund i Medialogy bruges til at skabe trygge, virtuelle træningsrum for børn og unge, der havde brug for en anden vej ind i fællesskabet?

Svaret blev starten på en PhD – og på en forskerkarriere dedikeret til at styrke trivsel og udvikling gennem VR.

Tryghed giver plads til læring

I dag er Ali Adjorlu lektor på Aalborg Universitet. Her forsker han på Institut for Arkitektur og Medieteknologi i brugen af VR som et middel til at træne både psyken og fysikken.

”Forskning viser, at gradvis eksponering i VR kan reducere angst for situationer, man ellers ville undgå i den virkelige verden,” forklarer Ali Adjorlu og uddyber:
”VR-baseret træning kan fungere som en bro: man kan øve sig i et trygt, virtuelt miljø, og den positive erfaring kan gøre det lettere for dig at møde udfordringen i virkeligheden.”

Desuden byder VR på en helt anden grad af tilstedeværelse.

”I VR følger kroppen med. Man bevæger sig, man kan få øjenkontakt, og man oplever at være til stede i den virtuelle verden.”

Potentialet hos de ekstraordinære hjerner

Gennem sit frivillige arbejde, så Ali Adjorlu, at børn og unge, der har svært ved at navigere i virkeligheden, har en anden følelse af kontrol og tryghed i computerspilsverden.

For forskeren var det derfor en no-brainer at bringe virkeligheden ind i den polygon-baserede 3D-verden, hvor de unge mennesker kan bearbejde den på deres egne vilkår.

Idéen har Ali brugt sit virke på at udforske gennem flere forskningsprojekter og forsøg med VR-interventioner, der viser lovende resultater.

Han har blandt meget andet lavet VR-træning af offentlig transport, VR-træning af klasseundervisning, VR-træning af indkøb og VR-træning af rengøring i hjemmet.

Disse dagligdagsopgaver kan synes simple, men for børn og unge med neurodivergens kan virkelighedens kompleksitet være overvældende. Derfor kan de med fordel øve situationen i et miljø, hvor man kan skrue ned for sværhedsgraden og lukke noget af støjen ude, forklarer Ali.

Neurodivergens beskriver egenskaber ved hjernen, der fungerer anderledes end det, der betragtes som almindeligt og dermed neurotypisk. Det er et paraplybegreb, som dækker over fx autisme, ordblindhed og ADHD.

Der er masser af forskning, der venter

Med disse VR-interventioner er ambitionen for forskeren at give udfordringsramte børn et træningsværktøj, som lader dem afprøve uvante omgivelser på en sjov, tryg og lærerig måde. Et konsekvensfrit miljø, hvor børnenes nysgerrighed leder vejen.

”For at teknologier som VR kan blive en reel løsning i de kommende år, kræver det en stærk tværfaglig forskningsindsats, hvor medieteknologer arbejder tæt sammen med psykologer, læringsforskere, specialpædagoger og kommunikationsforskere,” forklarer Ali.

Ifølge Ali Adjorlu skal forskningen forfine VR-miljøerne, så de faktisk afspejler de udfordringer, børnene møder i hverdagen, og identificere hvordan forskellige former for hverdagsudfordringer imødekommes bedst.

”Derudover er det vigtigt at dokumentere effekten gennem systematiske studier og bruge resultaterne i de næste udgaver af VR-løsningerne. Målet med VR er ikke at erstatte de

professionelle, men at give dem et ekstra, trygt og fleksibelt værktøj i deres arbejde med børn og unge i mistrivsel,” fastslår forskeren.