Department of Architecture, Design, and Media Technology

Rod i VR-begreberne kan skade patienter

Der er et stort potentiale i at bruge Virtual Reality i sundhedssektoren, men der er gået rod i begreberne, og det kan gøre det svært at vælge de bedste evidensbaserede beslutninger, mener Ph.d.-stipendiat, Institut for Arkitektur og Medieteknologi på AAU, Emil Rosenlund Høeg.

Last modified: 14.10.2021

Virtual Reality er ikke kun spil og underholdning. VR bruges i dag bredt, og der forskes konstant i, hvordan VR kan bruges til at løse forskellige udfordringer. I sundhedssektoren bliver VR bl.a. brugt til genoptræning efter eksempelvis slagtilfælde, ligesom det kan hjælpe personer med medfødte mentale eller fysiske udfordringer. 

Det er dog ikke uden problemer at tage ny teknologi i brug, mener Emil Rosenlund Høeg, Ph.d.-stipendiat, Institut for Arkitektur og Medieteknologi. Han har skrevet en artikel til ForskerZonen om, hvad man skal være opmærksom på, inden man breder denne type behandling ud.

Begrebet bliver brugt meget forskelligt

I sit PhD-projekt har Emil Høeg bl.a. systematisk gennemgået 108 videnskabelige artikler og set på, hvordan begrebet “virtual reality” bliver brugt inden for forskning i genoptræning. 

“Forskerne skelner sjældent mellem de forskellige teknologier indenfor VR, og det kan i værste fald betyde, at behandlere læner sig op ad forkert evidens, når de bruger VR i behandlingen,” skriver Emil Høeg i sin artikel og opfordrer Sundhedsstyrelsen til at komme på banen. 

“Der er et stort behov for, at Sundhedsstyrelsen kommer på banen og udvikler retningslinjer for klinisk anvendelse af VR. Kliniske retningslinjer er anbefalinger og regler, der bygger den kendte evidens, og som skal sikre at patienter i alle dele af landet og på alle klinikker får en ensartet behandling.” 

Læs hele artiklen på ForskerZonen.