Department of Architecture, Design, and Media Technology

Podcast: Mobilitet er mere end A til B

Hvordan betyder mobilitet egentlig? Ole B. Jensen fra CREATE medvirker i en episode af podcast-serien ”Samfundsord” fra den2radio. Her taler han om, hvordan mobilitet er blevet et aktuelt og vigtigt ord i samfundsdebatten, om hvordan det endda kan løse nogle af samfundets største kriser. Du kan lytte med.

Last modified: 20.12.2021

Illustration: Den2radio

Professor Ole B. Jensen taler i afsnittet om ”mobilitet” med vært Janus Elmstrøm Lauritsen om, hvad mobilitet er for en størrelse, og hvordan verden ser ud med mobilitetsbriller på. Han[JDP1]  er en af de danske forskere, der har beskæftiget sig allermest med emnet i Danmark. I podcasten siger han blandt andet om mobilitetsforskningen:

”Vi interesserer os for de sociologiske dimensioner ved transporten og derfor så kalder vi det for mobilitet. Vi plejer sådan lidt slagordsagtigt at sige, at mobilitet, det er mere end A til B.”

En måde at undersøge samfundet på

Turen fra A til B er transport. Mobilitet handler om, at samfundet er i bevægelse, og mobilitetsforskningen er derfor en måde at undersøge samfundet på.

Både mennesker og varer er er blevet enormt mobile i samfundet, og nogle steder er man næsten ved at drukne i mobilitet. Det ser man fx ved turisme. Før corona-pandemien var der fx turistdestinationer, der begyndte at protestere mod turisme. Samtidig er der også forskel på folks adgang til mobilitet. Nogle kan vælge fast-track i lufthavnen, fordi de har råd til det, andre kan ikke. Og der er også mennesker og steder i verden, der ikke er koblet på mobiliteten.

I podcasten taler de også om klassiske sociologer frem til John Urry, der er kendt som den moderne mobilitetsforsknings ophavsmand.

Hør podcasten

Hop ind på den2radio og lyt til podcasten for at blive klogere på mobilitet som samfundsord.

Samfundsord: Mobilitet

Serien ”Samfundsord” dækker forskellige aktuelle ord og forsøger ved hjælp af idéhistorien og samfundsteorien at blive klogere på de ord, vi bruger i samfundet.